Et ventet svar på brca2
I dag var dagen hvor jeg fik svar på den gentest, som jeg har fået taget. Den er taget, for at tjekke om jeg er bærer af brca2 genmutation. En mutation som medfører, at jeg har meget høj risiko for at udvikle æggestok- og brystcancer. Havde egentlig forventet det svar jeg fik, da jeg er overbevist om at jeg er en genetisk skraldespand (PCOS, ADHD og nu BRCA2-genmutation).
Jeg er underlig afklaret med svaret og bare blevet endnu mere taknemmelig for den lille datter, som vokser inde i min mave. Det at vi får lov til at få et barn mere, er intet mindre end fantastisk (det havde vi slet ikke troet på, læs min historien her). Men bare jeg ikke giver genet videre. Håber ikke min datter skal arve genet og stå med samme beslutninger som jeg er tvunget til.
En “men” beslutning
Det gør også hele situationen langt nemmere at forholde sig til. Cathrine bliver vores 2. og sidste barn. Jeg skal føde ved kejsersnit og skal steriliseres i samme omgang. Derfor er jeg fuldstændig afklaret med hvordan jeg vil håndtere dette. Jeg ved med mig selv at jeg ikke magter at gå til årlige kontroller, og nærmest “bare” vente på at der dukker en kræftknude på. Derfor vælger jeg at få fjernet og rekonstrueret begge bryster, samt at få fjernet begge æggestokke. Det er et radikalt valgt, men et valg, jeg ved er det rigtige for mig og min familie.
Dog vil jeg have min barsel med Cathrine i ro og mag, samt skal jeg have tabt mig ned til min ønskede vægt. Inden graviditeten lykkes det mig at tabe 15 kg. Dog er disse kg sneget sig på igen under graviditeten (indtil nu – gad vide hvor jeg ender inden Cathrine kommer til verden til oktober), men hva’ dem taber jeg da “bare” igen. Denne rejse vil i kunne følge i 2016 her på bloggen.
Taknemmeligheden over vi venter et barn mere, er blevet så overvældende efter dette svar. Det gør bare at det er langt nemmere at tage de nødvendige beslutninger. Jeg skal ikke gå og tænke på om vi nu kunne blive gravide af os selv igen. Tænke på hvad jeg endelig valgte fra ved at få fjernet æggestokke og bryster. Jeg kan med ro i sjælen tage de nødvendige skridt, for jeg vil være GAMMEL med mine børn, derfor er det en nem beslutning.
Dog gør det også ventetiden fra til Cathrines ankomst lidt hårdere. Jeg har brug for at hun kommer i “sikker havn” ud i mine/vores arme i sikkerhed.